Nyheder 2009

Sekretariatets nye adresse pr. 22. december 2009

Forlæggerforeningen
Børsen
1217 København K
tlf. uændret: 33 15 66 88
Bemærk, at der ikke vil være faxmaskine i det nye sekretariat.

 

15. december 2009

Kulturministeren nedsætter udvalg om ophavsrettigheder på internettet

Som opfølgning på møderækken om håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet, som Forlæggerforeningen deltog i, nedsætter kulturministeren nu et udvalg, der får til opgave at beskrive konkrete modeller og initiativer, der kan bidrage til en styrket håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet. Herudover skal udvalget se på mulighederne for at skabe bedre grobund for udviklingen af både nye og eksisterende forretningsmodeller. Rettighedshaverne er repræsenteret i udvalget med Samrådet for Ophavsret, IFPI, Forlæggerforeningen og Producentforeningen.

 

9. december 2009

Forlæggerforeningen nedsætter medlemskontingentet

Pr. 1. januar 2010 nedsættes Forlæggerforeningens medlemskontingent med 40 %. Med kontingentreduktionen ønsker foreningen at tilgodese de nuværende medlemmer og at tiltrække nye medlemsforlag til branchefællesskabet.

Se beregning over forlagskontingent 2010

 

9. december 2009

Forlæggerforeningen i samarbejde med Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har udsendt pressemeddelelse om det nye samarbejde med Forlæggerforeningen. I den forbindelse udtaler Forlæggerforeningens formand frem til 1. januar 2010, Karsten Blauert: "Udfordringerne er mange i takt med nye teknologiske muligheder, og foreningen arbejder ihærdigt på at sikre, at forfatternes og forlagenes rettigheder også beskyttes, når der skal udvikles nye forretningsmodeller til det digitale univers. Ved samarbejdet med Dansk Erhverv får vi mulighed for at fokusere endnu mere på de immaterielle rettigheder."

Se pressemeddelelsen

 

9. december 2009

Nye medlemmer

Forlæggerforeningen byder velkommen til Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag og INTROITE! Publishers. Forlaget Per Kofod har trukket sin udmeldelse tilbage og fortsætter som medlem af foreningen.

 

9. december 2009

Konkurrence om ny illustreret børnebog

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Litteraturudvalg har udskrevet konkurrencen Den illustrerede bog. Konkurrencen vil præmiere en illustreret bog på dansk rettet mod børn fra 8-12 år. Deltagerne skal være samarbejdende kunstnere, dvs. professionelle forfattere og billedkunstnere/illustratorer med mindst to udgivelser, offentlige udstillinger el. lign. bag sig. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2010. Se mere

 

9. december 2009

Svensk rapport om lærebøger

Den svenske forlæggerforening har offentliggjort rapporten Kurslitteratur - läsvanor och utvecklingsmöjligheter af Johan Rindevall. I rapporten defineres, hvad en lærebog er, den aktuelle situation i forhold til udgivelse og salg beskrives på linje med de studerendes måde at skaffe sig information m.v.

Se mere

 

4. december 2009

Ny formand for Forlæggerforeningen

Forlæggerforeningen har på sit årsmøde den 3. december 2009 som ny formand valgt Per Hedeman (tidligere direktør, Gyldendal) og som ny næstformand Anette Wad, adm. direktør Lindhardt og Ringhof. Desuden indtræder forlægger Søren Møller Christensen, Forlaget Vandkunsten, i bestyrelsen.

Se mere

 

4. december 2009

Nomineringer til Orla-prisen 2010

Den 11. januar åbnes der for afstemningen til Orla-prisen 2010, men allerede nu er de nominerede fundet og kan ses på Orla-prisens hjemmeside.