Danske Forlag søger sekretariatschef til Danske Undervisningsforlag

Vil du gerne skabe gode rammer for undervisningsforlagene? Vil du trives med en alsidig hverdag, hvor du selvstændigt arbejder med medlemsforlag, samarbejdspartnere og andre interessenter? Og er du god til at drive processer? Så læs med her: 

I Danske Forlag brænder vi for, at vores medlemmer, som tæller både store og små forlag, har de bedste betingelser for at udgive litteratur og læremidler. Vi er et lille hyggeligt sekretariat med en stor berøringsflade, som arbejder netværksorienteret med tæt kontakt til både vores engagerede medlemsforlag, mange samarbejdspartnere og det politiske miljø.

Vi søger en erfaren, selvstændig medarbejder som sekretariatschef for Danske Undervisningsforlag.

Du får ansvar for at…

  • betjene Danske Forlags forretningsudvalg for Undervisningsforlag
  • fremme og varetage undervisningsforlagenes interesser i tæt dialog med medlemsforlagene, ministerier, styrelser samt andre aktører, som sætter rammerne for undervisningsforlagenes aktiviteter
  • kommunikere både internt og eksternt
  • drive projekter i foreningen, hvor forlagsbranchen arbejder sammen f.eks. om grøn omstilling og tilgængelighed for læsehandicappede.

Du er en mulig kandidat, hvis du…

  • har en relevant og gerne samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
  • har gerne 5 års erfaring eller mere med politisk arbejde f.eks. fra interesseorganisation eller centraladministrationen
  • trives med at arbejde selvstændigt, er struktureret og god til at drive processer
  • er kreativ og har lyst til at bidrage til at optimere foreningens arbejde for medlemsforlagene
  • kan lide at skabe relationer og er netværksorienteret
  • er god til at udtrykke dig skriftligt og mundtligt
  • trives med at søge indflydelse gennem dialog og ved, hvordan man vinder andres opmærksomhed. 

Derfor skal du søge

  • Du kommer til at arbejde med forlag, som udgiver indhold, der har væsentlig betydning for læring, udvikling, kultur og dannelse
  • Du får et spændende, selvstændigt og sjovt job med en skøn branche, hvor du arbejder tæt sammen med vores engagerede medlemsforlag
  • Du bliver del af et hyggeligt lille sekretariat, hvor vi har en hverdag med en uhøjtidelig omgangsform
  • Du får job med god fleksibilitet, og hvor work-life-balance er en prioritet.

Vil du vide mere?
På vores hjemmeside kan du læse mere om Danske Undervisningsforlags aktiviteter og indsatsområder:https://www.danskeforlag.dk/om-danske-forlag/danske-undervisningsforlag/

Vil du vide mere om selve stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Christine Bødtcher-Hansen fra uge 43 mandag-fredag mellem kl. 13-14 på tlf. 2074 0592.

Din ansøgning
Send din ansøgning med CV til rdh@danskeforlag.dk. Samtaler vil finde sted løbende.

Om Danske Forlag
Danske Forlag er en af landets ældste interesseorganisationer. Vi har siden 1837 repræsenteret forlag i Danmark og arbejdet for rammevilkår, som skal sikre et kommercielt levedygtigt bogmarked med et mangfoldigt udbud af litteratur og læremidler. Vores sekretariat holder til hos Dansk Erhverv i den gamle Børsbygning.