11. august kl. 10-11 vil CFU Danmark på et medlemswebinar præsentere os for deres planer for, hvordan bevillingen i Folkeskolens Kvalitetsprogram om flere fysiske bøger i grundskolen ("Boggaven") udmøntes i praksis.
CFU har afholdt et udbud med efterlysning af en leverandør af bøger for at kunne imødekomme bevillingen. Rammeaftalen omfatter successive leveringer af fysiske bøger i form af undervisningsmaterialer til udlån i skoler i og omfatter alle grundskoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark. Rammeaftalen træder i kraft den 1. august 2025 og har en varighed på 3 år. Den samlede anslåede volumen i rammeaftalens løbetid er på DKK 90 mio. ekskl. moms. Den samlede maksimale volumen i rammeaftalens løbetid er estimeret til DKK 135 mio. ekskl. moms.
Beløbene ovenfor er angivet som den samlede anskaffelsespris, dvs. kostprisen plus tillæg for indkøb af bøger.
Pris vægter 70 % og kvalitet vægter 30 %. Kvalitet vedrører den tilbudte webløsning for bestilling og den tilbudte samarbejdsorganisation. Læs mere om udbuddet her.
2. juni kom Undervisningsministeriet med en pressemeddelelse om den første omsætning af ’boggaven’ med en liste på 11 titler.
Deltag på webinaret og få indsigt i og stil spørgsmål til CFU's planer for indkøb: hvornår, hvor meget, hvordan ...
Medlemsmødet vil være relevant for alle Danske Forlags medlemmer og ikke blot undervisningsforlagene.
11
aug 2025
10.00 - 11.00
Online