I Politiken Kultur kunne man den 6. februar læse, at danskerne historisk har haft tradition for fri og lige adgang til information og litteratur på folkebibliotekerne, men at udgifterne til den digitale udnyttelse nu sætter grænser for udlånet. I Danmark har vi, som det også fremgår af artiklen, verdensrekord i digitale udlån. eReolens udlån svarer til 28 % af det samlede forbrug af lyd- og e-bøger. Bibliotekernes andel er dermed væsentlig højere på det digitale område sammenholdt med det trykte, og et højt ambitionsniveau giver selvsagt et højere udgiftsniveau. At det digitale udlån er så højt, skyldes ikke mindst, at der har været et godt samarbejdsklima mellem bibliotekerne og forlagene, og at danske forlag tidligt har udvist forståelse for, at bibliotekerne også skulle have en plads i den digitale verden.
Vi har aldrig, som det påstås i artiklen, haft tradition for fri adgang til litteratur. Også i den fysiske verden er der begrænsninger ift., hvad man kan låne på biblioteket. Ikke alle bøger bliver hjemkøbt i det antal, som der er efterspørgsel efter. Økonomien har sat en naturlig grænse for indkøb og udlån af trykte bøger. Det er helt det samme, vi nu oplever ift. det digitale udlån.
I artiklen står der, at bibliotekerne synes, at det er lidt dyrt med priserne på det digitale udlån, når der jo ikke er de mange udgifter og besvær som med fysiske bøger. Gennemsnitsprisen for et digitalt udlån er 13,50 kr. De 13,50 kr. skal bidrage til at dække det store arbejde, der ligger bag en bog, og som bl.a. omfatter forfatteren, som har brugt timer og måske år på at skrive bogen, redaktion, evt. oversætter og illustrationer, grafiker, lydbogs- og e-bogsproduktion, markedsføring af titlen osv. Hvis vi skal opretholde diversitet og mangfoldighed på bogmarkedet, er det vigtigt, at der blandt aftagerne er forståelse for, at den indsats skal finansieres, og at merudgiften til håndtering af en fysisk bog kun er en begrænset udgift i bogens samlede økonomi.
Forleden efterlyste formand for Danmarks Biblioteksforening, Paw Østergaard Jensen, dialog med undervisningsminister Mattias Tesfaye om, hvordan børn i folkeskolen får adgang til flere e-bøger fra bibliotekerne. Danske teenagere har europarekord i skærmtid, og undervisningsministeren og forskere efterlyser mindre skærmtid. Så hvad med at ministeren også får kigget på de udsultede PLC’ere? Vi ved, at gode fysiske bogsamlinger inspirerer og skaber flere læsere. Børnene får trænet evnen til fordybelse og bliver bedre rustet til at gennemføre en uddannelse.
Trykte og digitale bøger er ikke et enten eller, men et både og, og med den indsigt, vi har fået i hverdagen ude på skolerne, vil det give rigtig god mening, at vi retter blikket mod skolernes bogtilbud, som for mange børn er definerende for, om de får udviklet en læsekultur.
Bibliotekerne presses, hver gang vi låner en lydbog - Politiken 6. februar 2023
13
feb 2023