Det var godt tænkt. Og det var en ambitiøs beslutning, da undervisningsminister Mattias Tesfaye som en del af kvalitetsprogrammet for folkeskolen sikrede, at der blev afsat 540 millioner kr. til skolebøger.
Skolebøger, som skulle balancere den overvejende skærmbaserede undervisning. Skolerne mangler trykte læremidler. Lærerne efterspørger dem. Hver eneste elev i den danske folkeskole får hvert år udstukket i gennemsnit 500 løse kopiark.
I Danmark udgør kommunernes udgifter til læremidler kun 0,6 % af de samlede folkeskoleudgifter. Det er halvt så meget som i de øvrige nordiske lande. Sidste år var det 0,7 %. Det går den forkerte vej. Det er uambitiøst.
Derfor var det godt tænkt, da Tesfaye med "boggaven" ønskede at sende for 540 millioner kr. flere skolebøger ud i skolerne.
Det viser sig desværre, at der ikke er så mange bøger i boggaven. Som Berlingske skriver i dag, går 313 mio. til alt mulig andet end bøger: kun 42 % af bogbevillingen går rent faktisk til bogindkøb.
Det er Tesfaye ikke tilfreds med: "Boggaven er til eleverne, ikke alt muligt andet."
Det er vi heller ikke tilfredse med. Vi mener, det er kritisabelt, at kun fire ud af ti kroner faktisk bruges på bøger, og vi så gerne, at bogbevillingen blev ændret, så der rent faktisk kom trykte læremidler, altså skolebøger, ud på skolerne og helt ned i skoletaskerne.
Tak til Tesfaye for nu at bede sit ministerium om at sikre det.