Skriv under på opfordring til beskyttelse af bl.a. forfattere og forlags rettigheder ift. udvikling af kunstig intelligens

Den europæiske og den internationale forlæggerforening er medunderskrivere på et åbent brev til Kommissionen, hvor der med henvisning til, at Kommissionen har forsømt at beskytte vores rettigheder, opfordres til:

  1. Fuld gennemsigtighed om alle værker, der er blevet og vil blive brugt til træning af generative kunstig intelligens-modeller og andre formål.
  2. Rimelig betaling for brugen af vores værker.
  3. Konsekvent håndhævelse af gældende love om ophavsret - også over for globale teknologivirksomheder.
  4. Inddragelse af kultur-, kreativitets- og medieindustrien i alle lovgivningsmæssige tiltag vedr.  kunstig intelligens.

Kunstig intelligens kan være en drivkraft for fremskridt - men det forudsætter, at kunstig intelligens bygger på et solidt juridisk og etisk fundament.
Kunstig intelligens er afhængig af vores kreative indhold for overhovedet at kunne fungere, men bl.a. forlag og forfattere oplever, at vores rettigheder bliver eksproprieret.

Lige nu risikerer Europa at miste både sin kulturelle identitet og en af sine stærkeste økonomiske sektorer. Derfor opfordrer Danske Forlag til at underskrive erklæringen: Creators for Europe United - protect Europe’s Creative Soul! (creators-for-europe-united.eu)