Læsning


Når børn læser, får de styrket deres læsekompetencer og evnen til fordybelse, som er afgørende i uddannelsessystemet og for deres dømmekraft i mødet med sociale medier. Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse og træner opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement. Læselyst og læse-kunnen er endvidere afgørende for demokratisk deltagelse, evnen til at tænke kritisk og social mobilitet.

Derfor er det bekymrende, at vi i Danmark har en læsekrise blandt børn og unge:
Dårlige læseevner
Danske børn scorer laveste resultat nogensinde i international læsetest. 25 procent af eleverne i 4. klasse kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.

Lav læseglæde
Læseglæden er i bund. Danmark er et af de lande, der har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse.

Oplæsning er ikke en del af alle børns hverdag
Personalet i en stor del af børnehaverne benytter sig ikke af bøger sammen med børnene.

Skævhed i adgang til bøger
Der er en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning, og det rammer børn, der med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end andre børn, trives dårligere i skolen og oftere rammes af psykosociale problemstillinger.

Læs Danske Forlags bud på, hvordan vi får genskabt en læsekultur:
Invester i fremtiden - Invester i børn og unges læsning
Kilder om børn og unges læsning

Vi har samlet både danske og internationale rapporter om status for børn og unges læsning, læsningens betydning samt evalueringer af læseindsatser:

Rapporter mv.:

  • Danske elever går anseligt tilbage i læsning, PISA 2022
    Både fagligt svage og fagligt stærke elever er gået tilbage i PISA 2022. Gruppen af svage læsere er vokset fra 16 procent i 2018 til 19 procent i 2022.
    (”PISA 2022”, Vive 2023: Hovedrapport og Sammenfatning)

  • Børn og unges læseglæde
    Som led i projektet "Børn og unges læseglæde - et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne" peger rapporten bl.a. på nødvendigheden af tilgængelige ressourcer og materialesamlinger i arbejdet for at styrke børn og unges læseglæde.
    (Stine Reinholdt Hansen og Thomas Illum Hansen, Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL, 2023)

  • 21st Century Readers - Developing Literacy Skills in a Digital World
    Elever, der læser trykte bøger, er bedre læsere, bruger mere tid på læsning og nyder læsningen mere, end elever, der læser på digitale enheder. Der er endda en "negativ sammenhæng med læsepræstation" ved at læse digitale tekster hyppigere end trykte tekster. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en OECD/PISA-rapport fra marts 2021: '21st Century Readers - Developing Literacy Skills in a Digital World'. PISA, OECD's Programme for International Student Assessment, bekræfter, at elever klarer sig bedre, når de læser trykte tekster i stedet for at læse på digitale enheder.
    (PISA, OECD 2021)

  • Stavanger-deklarationen er resultatet af forskningssamarbejdet E-READ (Evolution of Reading in the Age of Digitisation), hvor ca. 200 forskere på tværs af Europa inden for læsning og læsefærdigheder har brugt fire år (2014-2018) på forskning i digitaliseringens indvirkning på læsepraksis. Meget af forskningen har fokuseret på, hvordan læsere og især børn og unge mennesker forstår og husker tekst læst i enten trykte eller digitale formater.

    Stavanger-deklarationen er sammendraget af, hvad de 200-forskeres undersøgelser er nået frem til om fremtidens læsning, samt hvad der anbefales ud fra disse fund, bl.a.:

    • Et metastudie af 54 studier med mere end 170.000 deltagere viser, at forståelsen af lange informationstekster er stærkere, når man læser på papir end på skærm.
    • Digitale miljøer giver læserne udfordringer. Læsere er mere tilbøjelige til at overvurdere deres egen forståelse af teksten, når de læser digitalt, end når de læser på tryk, især når de er under tidspres.
    • I modsætning til hvad man kunne forvente af de "digitalt indfødte", er effekterne af den skærmrelaterede overfladelæsning snarere blevet kraftigere end svagere.

    Navnet på deklarationen kommer sig af, at forskergruppen og andre stakeholders mødtes i Stavanger i 2018 for at diskutere forskningsprojektets fund og blive enige om fælles anbefalinger for fremtidens læsning.
    (Evolution of Reading in the Age of Digitisation, 2019)

  • Reading for pleasure early in childhood linked to better cognitive performance and mental wellbeing in adolescence
    Børn, der læser for fornøjelsens skyld, har bedre mental sundhed og præsterer bedre i skolen. Det viser et stort studie udført af forskere fra bl.a. Cambridge University. Studiet, der også er baseret på hjernescanninger, afslører, at de områder i hjernen, der omfatter kognitive funktioner, er bedre udviklet hos børn, der tidligt har taget læsningen til sig. Professor Barbara Sahakian fra Department of Psychiatry på University of Cambridge udtaler, at “Reading isn’t just a pleasurable experience – it’s widely accepted that it inspires thinking and creativity, increases empathy and reduces stress. But on top of this, we found significant evidence that it’s linked to important developmental factors in children, improving their cognition, mental health, and brain structure, which are cornerstones for future learning and well-being.”
    Se omtale af studiet på Cambridge Universitys hjemmeside.

  • PIRLS 2021 - Danske elevers læsekompetence i 4. klasse
    (Bilag til rapporten)
    Danske forskere har netop offentliggjort resultaterne af den internationale PIRLS-undersøgelse, som viser bekymrende resultater ift., at danske 4.-klasseelevers læsekompetence aldrig har været lavere. Næsten 25 procent af eleverne i 4. klasse kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk, og både elever og forældre læser sjældnere i deres fritid.
    (DPU - Aarhus Universitet maj 2023)

  • Evaluering af effekten af BOGglad og de etablerede bogsamlinger
    I 2022 har børn i en række daginstitutioner fået nye bogsamlinger via den statslige Boggladpulje. Evalueringen viser, at puljen har været en kæmpe succes, og at børnene rigtig gerne vil bøgerne. 9 ud af 10 institutioner oplever, at børn vælger bøger til, når bøger er en del af hverdagen. Efter at der er kommet bøger i institutionerne, svarer 83 % af personalet, at de i højere grad læser højt, 90 % svarer, at børnene selv søger bøgerne, og 82 % peger på, at børnene efterspørger at få læst højt. Der er desværre tale om en engangspulje, så i mange daginstitutioner er der fortsat bogfattigdom. Evalueringen understreger, at det bør være en politisk ambition, at alle børn har adgang til bøger i både daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser.
    (Slots- og kulturstyrelsen marts 2023)

  • Læsning i forandring, rapport om læsekulturer blandt voksne danskere i 2022
    (Jacob Ørmen; Bogpanelet februar 2023)

  • The Decrease of School Related Reading in Swedish Compulsory School – Trends Between 2007 and 2017
    (Monika Vinterek, Mikael Winberg, Mats Tegmark, Tarja Alatalo & Caroline Liberg (2022), Scandinavian Journal of Educational Research, 66:1, 119-133)

  • Do Book Giveaway Programs Promote the Home Literacy Environment and Children’s Literacy-Related Behavior and Skills?
    Undersøgelsen analyserer evalueringer af forskellige programmer, som uddeler børnebøger til småbørnsfamilier. ”Easy access to one or more age-appropriate children’s books may play an important role in promoting book reading routines by “nudging” parents toward daily book sharing despite the bustle of family life.”

    (Merel de Bondt, Ingrid A. Willenberg, Adriana G. Bus, Review of Educational Research, June 2020)

  • Børn læselyst - en analyse af kulturpolitiske strategier de seneste 20 år
    Nordisk kulturpolitisk tidsskrift - Idunn - har foretaget en analyse af de seneste 20 års kulturpolitiske argumenter og strategier vedr. børns læselyst. Der er set en intensiveret indsats siden 00'erne med flere forskellige kampagner og programmer, men analysen peger på en manglende samlet national indsats på området.
    (Gitte Balling og Lisbet Vestergaard, Idunn - Nordisk kulturpolitisk tidsskrift 2022, Vol. 25, Iss. 3, s. 272–292)

  • Børn og unges læsning 2021
    Danske børn og unges læselyst falder i teenageårene, og både drenge og piger læser mindre i fritiden, i takt med at forbruget af digitale medier stiger. Det viser en undersøgelse af børn og unges læsning, som tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag i samarbejde med forskere fra Center for Anvendt Skoleforskning. 'Børn og unges læsning 2021' giver ud over ny viden også anbefalinger og inspiration til, hvordan lærere, pædagoger, biblioteksmedarbejdere, ledere og beslutningstagere kan styrke børn og unges læsning.
    (Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Pettersson 2022)

  • Vi skal (også) lære at læse langsomt
    Danske børn og unge læser mindre og mindre, og de har sværere ved at læse længere og holde fokus. Ifølge forsker Sarah Bro Trasmundi fra SDU er der et for ensidigt fokus på korrekt og hurtig læsning i folkeskolen, hvilket er med til at fjerne glæden ved at læse bøger, tekster og historier. Og det skal der sættes fokus på, hvis de kommende generationer skal besidde kritisk og kreativ tænkning.
    (SDU 2022)

  • Børn i centrum for litteraturformidling
    Kulturministeriets Bogpanel har offentliggjort publikationen Børn i centrum for litteraturformidling - forskning og praksis om børns læselyst og formidling af litteratur på biblioteker, skoler og i dagtilbud. Et gennemgående tema er, at børns motivation for at læse øges, når de bliver inddraget og lyttet til, og når de taler med andre børn om litteratur.
    (Bogpanelet 2022)

  • Læselyst og læsefællesskaber - Evaluering af den nationale læselystindsats Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud
    Evalueringen viser overordnet set, at formidling og en særlig indsats nytter i forhold til at øge børns læselyst, ligesom tilgængelighed er afgørende, fx i form af etablering af bogsamlinger og læsehjørner i SFO'erne.
    (Gitte Balling for Centralbibliotekernes Programstøtte, 2021)

  • Kortlægning af læselystprojekter 2014-2019
    En kortlægning af de 60 læselystprojekter, der har været gennemført i perioden 2014-2019 med udviklingsmidler fra Kulturministeriet, konkluderer, at et vellykket læselystprojekt rummer et stærkt tværfagligt samarbejde mellem folkeskoler og folkebibliotek, og at der opnås de bedste resultater med velafprøvede og køreklare koncepter med praktiske vejledninger. Rapporten opstiller i alt 9 anbefalinger til det faglige arbejde og det nationale og strategiske arbejde med børn og unges læselyst.
    (Slots- og Kulturstyrelsen okt. 2021)

  • Læselyst hos børn kræver tilgængelige bøger og viden hos de fagprofessionelle
    "At kunne læse er en meget væsentlig kompetence i et informationssamfund. Når børn bliver gode til at læse, bliver de bedre i stand at deltage i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet senere hen. Men vi anser også læsning for mere end en kompetence. Læselyst forstået som det frivillige tilvalg af læsning af litteratur i bredeste forstand giver adgang til kulturforståelser og -oplevelser, som vi gerne vil have, at alle børn, unge og voksne får andel i," udtaler Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor og viceinstitutleder for uddannelse ved DPU, Aarhus Universitet, og den ene af forfatterne til forskningsoversigten ”Børns læselyst”, som er udarbejdet i samarbejde med Henriette Romme Lund, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.
    På spørgsmålet om, hvad forældre, lærere, skoler og biblioteker kan gøre for at motivere børn til at læse frivilligt, svarer de to forfattere, at det bl.a. handler om, at bøger skal være nemt tilgængelige for børnene, og at der skal være mange valgmuligheder. Desuden skal de fagprofessionelle have viden, ikke blot om børne- og ungdomslitteratur, men også om, hvad der kendetegner børns læsevaner og deres motivation. Og så handler det om at skabe miljøer, der inviterer til at læse. Opgaven er derfor ifølge forfatterne at skabe rammer for læsningen, der appellerer til børnene og sætter oplevelsen i højsædet. Og det er i høj grad noget, der skal ske i skolen, da det er de allerfærreste elever, der frivilligt sætter sig med en bog derhjemme i fritiden.
    Se hele rapporten her: Ny forskningsoversigt: Skarpere forståelse af børns læselyst efterlyses (au.dk)

  • Højtlæsning prioriteres uanset egne læsevaner
    Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021 (Danmarks Statistik) viser, at 35 % af forældre dagligt eller næsten dagligt læser for deres børn, og at højtlæsning for børnene ikke afhænger af forældrenes egne læsevaner.

  • Sprog og læselyst hos små børn – kortlægning af danske initiativer, udfordringer og uudnyttede potentialer
    En rapport fra Socialt Udviklingscenter viser, at der er store forskelle i børns sproglige kompetencer allerede fra 1-årsalderen, og at forskellene varer ved. Børn med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end andre børn, trives dårligere i skolen og rammes oftere af psykosociale problemstillinger.

Rapporten påpeger bl.a., at der er en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning. Flere af anbefalingerne går på bedre tilgængelighed til bøger og litteratur for alle småbørn og deres familier. Det skal ses i lyset af, at der er forskningsmæssigt belæg for, at børn fra hjem, hvor bøger og læsning er normen, klarer sig bedre. Udbredelsen bør ske via dagtilbud, men andre aktører bør også tage et ansvar. Det kan der hentes god inspiration til i flere af vores nabolande, fremhæver rapporten.
”Dagtilbuddenes rolle er unik, når det gælder om at mindske uligheden i sproglige færdigheder. Men når det kommer til det, der foregår i hjemmet, er der også et potentiale i at inddrage civilsamfundet yderligere i initiativer med bl.a. højtlæsning og brobygning til bibliotekerne. Hvis man kigger til vores nabolande, er de langt bedre til at arbejde systematisk og på tværs i bl.a. Norge, Sverige og England. Særligt Norge er foran med både en national strategi på området og flere større nationale civilsamfundsaktører, som spiller med,“ understreger Vibeke Normann Andersen fra Socialt Udviklingscenter SUS.
(Socialt Udviklingscenter - SUS, 2021)

  • Bøger er ikke en del af hverdagen for mange børn i daginstitutioner
    ”Vi er et af de OECD-lande, hvor børn tilbringer længst tid i dagtilbud, så det er vigtigt, hvad vi tilbyder dem. Og bøger og læsning er et område, der er gået tabt mange steder, siger professor i læring på Aalborg Universitet Charlotte Ringmose. Blandt andet med henvisning til en undersøgelse fra 2020 lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om kvaliteten i landets institutioner. Den viser, at i næsten halvdelen af landets institutioner (48 procent), er børnebøger og højtlæsning ikke en del af de daglige aktiviteter.”
    Ovenstående er fra det seneste nr. af fagbladet Perspektiv, hvor Charlotte Ringmose fortsætter: ”På den store klinge handler adgang til litteratur og læsning om at sikre børns adgang til deres egne og samfundets ressourcer og klæde dem på til et godt liv. Vi ved for eksempel fra forskningen, at det har betydning for, om børn klarer sig godt, at de har fået læst højt, selv har læst, talt om og kender til bøger. Blandt andet, fordi det gør dem indlæringsparate i skolen. Det er afgørende at lære børn tidligt, at der kommer noget spændende, lærerigt og sjovt ud af bøger, siger Charlotte Ringmose, der forsker i både læring og fordybelse, hvilken er et andet aspekt, litteratur kan hjælpe os med - ro, fordybelse og koncentration.”
    (Perspektiv nr. 4 2021 - Forbundet Kultur og Information 2021)

  • Children and young people’s reading in 2020 before and during the COVID-19 lockdown
    Engelsk undersøgelse viser, at børn har læst mere under covid-19-lockdown. I undersøgelsen, som er udført af National Literacy Trust, fortæller 3 ud af 5 børn og unge, at læsning har fået dem til at føle sig bedre og givet dem mod på at drømme om fremtiden. Halvdelen af drengene oplyser, at lytning til lydbøger har forøget deres interesse for bøger.
    (National Literacy Trust, juli 2020)

  • Do Book Giveaway Programs Promote the Home Literacy Environment and Children’s Literacy-Related Behavior and Skills?
    Undersøgelsen analyserer evalueringer af forskellige programmer, som uddeler børnebøger til småbørnsfamilier. ”Easy access to one or more age-appropriate children’s books may play an important role in promoting book reading routines by “nudging” parents toward daily book sharing despite the bustle of family life.”
    (Merel de Bondt, Ingrid A. Willenberg, Adriana G. Bus, Review of Educational Research, June 2020)

  • Pejlemærker i aktuel forskning om læsning
    Bogpanelet har offentliggjort rapporten "Pejlemærker i aktuel forskning om læsning", som skal bidrage til at kvalificere debatten om læsning i Danmark. Rapporten viser bl.a., at vores fritidslæsning er faldet de seneste 10 år.
    (Bogpanelet, april 2021)

  • Läsandets Årsringar - Rapport och reflektioner om läsningens aktuella tillstånd i Sverige
    I en rapport fra den svenske forlæggerforening konkluderes det af litteratursociologerne Anna Nordlund og Johan Svedjedal, at den trykte bog har klaret digitaliseringen bedre end andre traditionelle medier, men også at bogen er påvirket af konkurrencen fra nye medier. Generelt er der nedgang i læselysten hos børn og unge. Anna Nordlund udtaler, at ”hvis et barn skal udvikle gode læsekundskaber, er det vigtigt med tid til læsning både i skolen og fritiden, og der skal være et attraktivt og varieret bogudbud og vejledning”.
    (Svenska Förläggareföreningen, september 2020)

  • Læsningens betydning for uddannelse og trivsel blandt anbragte børn og unge
    Lystlæsning har stor, positiv betydning for anbragte børn og unges trivsel og uddannelse. Det viser undersøgelser udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Socialt Udviklingscenter SUS for Egmont Fonden. Analyserne giver viden om, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum med mulighed for at slappe af og få tankerne væk fra problemer og bekymringer i hverdagen.
    Adgangen til, brugen af og betydningen af bøger blandt udsatte unge
    (VIVE - Viden til Velfærd, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020)
    Anbragte unge og lystlæsning
    (SUS - Socialt Udviklingscenter, 2020)
    Egmont-Fondens Faktaark om anbragte børn og unges lystlæsning og adgang til bøger

  • Læringsmiljø i kommunale børnehaver
    68 % af de kommunale børnehaver har et læringsmiljø, hvor arbejdet med sprog og literacy kun opfylder kriterierne for tilstrækkelig kvalitet. Dette skyldes især, at personalet i knap halvdelen af børnehaverne (48 %) ikke benytter sig af bøger sammen med børnene. Det vil sige, at de hverken læser højt eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børnene. Derudover er der for få bøger tilgængelige, og de bøger, der er, er ikke tilgængelige i tilstrækkelig lang tid til, at læringsmiljøet er af god kvalitet.
    (EVA - Danmarks Evaluseringsinstitut, 2020)

  • ePIRLS - test af 4. klasseelevers online-læsning
    Undersøgelsen slår fast, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen kæder udviklingen sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm frem for på papir i skolen og hjemme.
    (DPU - Aarhus Universitet, oktober 2019)

  • The importance of reading to kids daily
    (The Ohio State University, april 2019)

  • "Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik"
    Udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst'.
    (Fremtidens Biblioteker, 2017)

  • Pirls 2016 - En international undersøgelse om læsekompetence i 3. og 4. klasse
    Danske elevers læseglæde ligger blandt den laveste i verden. Kun 20 pct. af de danske elever siger, at de ”rigtig godt kan lide at læse” mod 43 pct. internationalt.
    (DPU - Aarhus Universitet, 2017)

  • "Evaluering af samarbejdet i Projekt Bogstart"
    En opsøgende biblioteksindsats over for familier med førskolebørn i udsatte boligområder.
    (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 2016)

  • Every Child Should Have a Textbook
    (Global education Monitoring Report, januar 2016)

  • "Literature Review: The impact of reading for pleasure and empowerment"
    (The Reading Agency - juni 2015)

  • "Glæden ved læsning - læsningens psykologi"
    (Niels Møller, Litteratursiden.dk - apr. 2015)

  • "Når børn vælger litteratur"
    (Stine Reinholdt Hansen, Aarhus Universitet - 2014)

  • "Sms-fix - din motivation til læsning"
    (Nationalt Videncenter for Læsning - 2014)

  • "Danmark Læser - segmenteringsstudie"
    (Kulturstyrelsen - feb. 2014)

  • Social inequalities in cognitive scores at age 16
    (Institute of Education – University of London, september 2013)

  • "Danskernes kulturvaner 2012"
    (Kulturministeriet - 2012)

  • Exploring the link between reading fiction and empathy: Ruling out individual differences and examining outcomes
    (Raymond Mar et al. 2009)

  • Literacy Changes Lives – An advocacy resource
    (National Literacy Trust, September 2008)