LÆSNING


Danske Forlag opfordrer til en national læsestrategi for børn og unge

Danske børn er blevet svagere læsere. Læsning styrker evnen til fordybelse, er afgørende for social mobilitet og demokratisk deltagelse og styrker identitetsdannelse og empati - og meget mere. Vi skal derfor vende kurven og opfordrer til en national læsestrategi.
Se "En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi"
Se kronik i Politiken 10.09.19

Rapporter mv.:

  • Vi skal (også) lære at læse langsomt
    Danske børn og unge læser mindre og mindre, og de har sværere ved at læse længere og holde fokus. Ifølge forsker Sarah Bro Trasmundi fra SDU er der et for ensidigt fokus på korrekt og hurtig læsning i folkeskolen, hvilket er med til at fjerne glæden ved at læse bøger, tekster og historier. Og det skal der sættes fokus på, hvis de kommende generationer skal besidde kritisk og kreativ tænkning.
    (SDU 2022)

  • Læselyst og læsefællesskaber - Evaluering af den nationale læselystindsats Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud
    Evalueringen viser overordnet set, at formidling og en særlig indsats nytter i forhold til at øge børns læselyst, ligesom tilgængelighed er afgørende, fx i form af etablering af bogsamlinger og læsehjørner i SFO'erne.
    (Gitte Balling for Centralbibliotekernes Programstøtte, 2021

  • Læselyst hos børn kræver tilgængelige bøger og viden hos de fagprofessionelle
    "At kunne læse er en meget væsentlig kompetence i et informationssamfund. Når børn bliver gode til at læse, bliver de bedre i stand at deltage i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet senere hen. Men vi anser også læsning for mere end en kompetence. Læselyst forstået som det frivillige tilvalg af læsning af litteratur i bredeste forstand giver adgang til kulturforståelser og -oplevelser, som vi gerne vil have, at alle børn, unge og voksne får andel i," udtaler Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor og viceinstitutleder for uddannelse ved DPU, Aarhus Universitet, og den ene af forfatterne til forskningsoversigten ”Børns læselyst”, som er udarbejdet i samarbejde med Henriette Romme Lund, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.
    På spørgsmålet om, hvad forældre, lærere, skoler og biblioteker kan gøre for at motivere børn til at læse frivilligt, svarer de to forfattere, at det bl.a. handler om, at bøger skal være nemt tilgængelige for børnene, og at der skal være mange valgmuligheder. Desuden skal de fagprofessionelle have viden, ikke blot om børne- og ungdomslitteratur, men også om, hvad der kendetegner børns læsevaner og deres motivation. Og så handler det om at skabe miljøer, der inviterer til at læse. Opgaven er derfor ifølge forfatterne at skabe rammer for læsningen, der appellerer til børnene og sætter oplevelsen i højsædet. Og det er i høj grad noget, der skal ske i skolen, da det er de allerfærreste elever, der frivilligt sætter sig med en bog derhjemme i fritiden.
    Se hele rapporten her: Ny forskningsoversigt: Skarpere forståelse af børns læselyst efterlyses (au.dk)

  • Højtlæsning prioriteres uanset egne læsevaner
    Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021 (Danmarks Statistik) viser, at 35 % af forældre dagligt eller næsten dagligt læser for deres børn, og at højtlæsning for børnene ikke afhænger af forældrenes egne læsevaner.

  • Udsatte børn med tidlige sproglige vanskeligheder støttes ikke nok
    En rapport fra Socialt Udviklingscenter viser, at der er store forskelle i børns sproglige kompetencer allerede fra 1-årsalderen, og at forskellene varer ved. Børn med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end andre børn, trives dårligere i skolen og rammes oftere af psykosociale problemstillinger.

Rapporten påpeger bl.a., at der er en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning. Flere af anbefalingerne går på bedre tilgængelighed til bøger og litteratur for alle småbørn og deres familier. Det skal ses i lyset af, at der er forskningsmæssigt belæg for, at børn fra hjem, hvor bøger og læsning er normen, klarer sig bedre. Udbredelsen bør ske via dagtilbud, men andre aktører bør også tage et ansvar. Det kan der hentes god inspiration til i flere af vores nabolande, fremhæver rapporten.
”Dagtilbuddenes rolle er unik, når det gælder om at mindske uligheden i sproglige færdigheder. Men når det kommer til det, der foregår i hjemmet, er der også et potentiale i at inddrage civilsamfundet yderligere i initiativer med bl.a. højtlæsning og brobygning til bibliotekerne. Hvis man kigger til vores nabolande, er de langt bedre til at arbejde systematisk og på tværs i bl.a. Norge, Sverige og England. Særligt Norge er foran med både en national strategi på området og flere større nationale civilsamfundsaktører, som spiller med,“ understreger Vibeke Normann Andersen fra Socialt Udviklingscenter SUS.
(Socialt Udviklingscenter - SUS, 2021)

  • Bøger er ikke en del af hverdagen for mange børn i daginstitutioner
    ”Vi er et af de OECD-lande, hvor børn tilbringer længst tid i dagtilbud, så det er vigtigt, hvad vi tilbyder dem. Og bøger og læsning er et område, der er gået tabt mange steder, siger professor i læring på Aalborg Universitet Charlotte Ringmose. Blandt andet med henvisning til en undersøgelse fra 2020 lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om kvaliteten i landets institutioner. Den viser, at i næsten halvdelen af landets institutioner (48 procent), er børnebøger og højtlæsning ikke en del af de daglige aktiviteter.”
    Ovenstående er fra det seneste nr. af fagbladet Perspektiv, hvor Charlotte Ringmose fortsætter: ”På den store klinge handler adgang til litteratur og læsning om at sikre børns adgang til deres egne og samfundets ressourcer og klæde dem på til et godt liv. Vi ved for eksempel fra forskningen, at det har betydning for, om børn klarer sig godt, at de har fået læst højt, selv har læst, talt om og kender til bøger. Blandt andet, fordi det gør dem indlæringsparate i skolen. Det er afgørende at lære børn tidligt, at der kommer noget spændende, lærerigt og sjovt ud af bøger, siger Charlotte Ringmose, der forsker i både læring og fordybelse, hvilken er et andet aspekt, litteratur kan hjælpe os med - ro, fordybelse og koncentration.”
    (Perspektiv nr. 4 2021 - Forbundet Kultur og Information 2021)

  • Children and young people’s reading in 2020 before and during the COVID-19 lockdown
    Engelsk undersøgelse viser, at børn har læst mere under covid-19-lockdown. I undersøgelsen, som er udført af National Literacy Trust, fortæller 3 ud af 5 børn og unge, at læsning har fået dem til at føle sig bedre og givet dem mod på at drømme om fremtiden. Halvdelen af drengene oplyser, at lytning til lydbøger har forøget deres interesse for bøger.
    (National Literacy Trust, juli 2020)

  • Pejlemærker i aktuel forskning om læsning
    Bogpanelet har offentliggjort rapporten "Pejlemærker i aktuel forskning om læsning", som skal bidrage til at kvalificere debatten om læsning i Danmark. Rapporten viser bl.a., at vores fritidslæsning er faldet de seneste 10 år.
    (Bogpanelet, april 2021)

  • Läsandets Årsringar - Rapport och reflektioner om läsningens aktuella tillstånd i Sverige
    I en rapport fra den svenske forlæggerforening konkluderes det af litteratursociologerne Anna Nordlund og Johan Svedjedal, at den trykte bog har klaret digitaliseringen bedre end andre traditionelle medier, men også at bogen er påvirket af konkurrencen fra nye medier. Generelt er der nedgang i læselysten hos børn og unge. Anna Nordlund udtaler, at ”hvis et barn skal udvikle gode læsekundskaber, er det vigtigt med tid til læsning både i skolen og fritiden, og der skal være et attraktivt og varieret bogudbud og vejledning”.
    (Svenska Förläggareföreningen, september 2020)

  • Anbragte unge og lystlæsning
    Lystlæsning har stor, positiv betydning for anbragte børn og unges trivsel og uddannelse. Det viser nye undersøgelser udarbejdet af  VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Socialt Udviklingscenter SUS for Egmont Fonden. Analyserne giver for første gang viden om, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. Analyserne viser også, at lystlæsning særligt bidrager til en øget indsigt i ens egen situation, en større forståelse for omverdenen og et frirum for de anbragte unge.
    Faktaark om anbragtes lystlæsning og adgang til bøger
    (SUS - Socialt Udviklingscenter, 2020)

  • Læringsmiljø i kommunale børnehaver
    68 % af de kommunale børnehaver har et læringsmiljø, hvor arbejdet med sprog og literacy kun opfylder kriterierne for tilstrækkelig kvalitet. Dette skyldes især, at personalet i knap halvdelen af børnehaverne (48 %) ikke benytter sig af bøger sammen med børnene. Det vil sige, at de hverken læser højt eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børnene. Derudover er der for få bøger tilgængelige, og de bøger, der er, er ikke tilgængelige i tilstrækkelig lang tid til, at læringsmiljøet er af god kvalitet.
    (EVA - Danmarks Evaluseringsinstitut, 2020)