Foto: Mikal Schlosser
"At kunne læse er en meget væsentlig kompetence i et informationssamfund. Når børn bliver gode til at læse, bliver de bedre i stand at deltage i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet senere hen. Men vi anser også læsning for mere end en kompetence. Læselyst forstået som det frivillige tilvalg af læsning af litteratur i bredeste forstand giver adgang til kulturforståelser og -oplevelser, som vi gerne vil have, at alle børn, unge og voksne får andel i," udtaler Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor og viceinstitutleder for uddannelse ved DPU, Aarhus Universitet, og den ene af forfatterne til forskningsoversigten ”Børns læselyst”, som er udarbejdet i samarbejde med Henriette Romme Lund, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.
På spørgsmålet om, hvad forældre, lærere, skoler og biblioteker kan gøre for at motivere børn til at læse frivilligt, svarer de to forfattere, at det bl.a. handler om, at bøger skal være nemt tilgængelige for børnene, og at der skal være mange valgmuligheder. Desuden skal de fagprofessionelle have viden, ikke blot om børne- og ungdomslitteratur, men også om, hvad der kendetegner børns læsevaner og deres motivation. Og så handler det om at skabe miljøer, der inviterer til at læse. Opgaven er derfor ifølge forfatterne at skabe rammer for læsningen, der appellerer til børnene og sætter oplevelsen i højsædet. Og det er i høj grad noget, der skal ske i skolen, da det er de allerfærreste elever, der frivilligt sætter sig med en bog derhjemme i fritiden.
Se hele rapporten her: Ny forskningsoversigt: Skarpere forståelse af børns læselyst efterlyses (au.dk)
Se også Danske Forlag og Dansk Forfatterforenings opfordring til, at børnebøger og højtlæsning skal være et kompetencemål for de studerende på pædagoguddannelsen: Dansk Forfatterforening og Danske Forlags input til evaluering af pædagoguddannelsen.
Se også: Danske Forlag hilser finansloven med 25. mio. kr. til børnelitteraturen velkommen.